Danmarks mest bakkede nationalpark
Nationalpark Mols Bjerge blev indviet i august 2009 og dækker 180 km² af det østlige Djursland. Landskabet er formet af sidste istid og byder på et af Danmarks mest kuperede terræn, med bakketoppe op til 137 meter, dybe dødishuller og udsigter, der skifter for hvert kilometer. For trailløbere betyder det rigtige højdemeter, tekniske stier og variation — noget de fleste danske løberuter ikke kan tilbyde.
Terrænet er tæt og varieret: åbne overdrev afløses af skovpartier, stejle stigninger af flade sletter, og undervejs passerer man både naturhistorie og kulturhistorie. Det er den kombination, der gør Mols Bjerge til et af landets mest populære mål for trailløbere — både til daglig træning og til de løb, Ebeltoft Trailrunners selv arrangerer i området.
Bjergetapen — ankerruten
Vores egen trailrute, Bjergetapen, følger nationalparkens mest kuperede stinet og danner grundlag for løb på 20, 40, 60 og 80 km. Det er her, de fleste af vores egne løbere først møder Mols Bjerges bakker for alvor.